Juniorer

Er du interesseret i livet under havets overflade, eller synes du at snorkel dykning bare lyder spændende. Så start til snorkeldykning og/eller uv-rugby i dykkerklubben Søhesten i Hillerød. Minimums alder er 10 år.

Til snorkeldykning vil du lære:

  • Fridykning med snorkeldykker udstyr, dvs. maske, finner, snorkel, redningsvest, dragt og blybælte m.m.
  • At bjærge og få kendskab til førstehjælp.
  • Teorien om de fysiske og psykiske påvirkninger man bliver udsat for under vandet (kulde, udmattelse m.m.), og hvad man gør i nødsituationer.
  • At dykke med størst mulig sikkerhed for dig selv, og for dem du dykker sammen med.
  • Dine fysiske grænser, så du ved, hvorfor du skal respektere sikkerhedsreglerne for snorkeldykning.

 

Undervisningen varetages af erfarne, rutinerede og uddannede instruktører, og sker efter danske og internationale standarder. Det vil sige, efter retningslinjer fra Dansk Sportsdykker Forbund.

Udover ovenstående vil du desuden få mulighed for:

  • At lære at dyrke undervandsjagt.
  • Dykning fra gummibåd på og ved gamle skibsvrag.
  • At lære livet under vand at kende.
  • At deltage i en uges sommerlejr, arrangeret af Dansk Sportsdykker Forbund, hvor snorkel dykkere fra hele landet er samlet.
  • At opleve dyre og planteliv under vandet på nærmeste hold.

 

Til uv-rugby vil du lære

  • Reglerne for at spillet, herunder fairplay.
  • Hvordan man scorer mål.
  • Hvordan man forsvarer målet.
  • Teknikker til håndtering af bolden.

 

Udover ovenstående vil du desuden få mulighed for:

  • At deltage i stævner uv-rugby spillere fra andre klubber.
  • At få forbedret din kondition.

 

Optagelseskrav (af sikkerhedsmæssige hensyn):

  • 100 m brystsvømning
  • 25 m fri rygsvømning
  • 30 sek. fri vandtrædning
  • 10 m undervandssvømning fra bassinkant.

 

Snorkeldykning: Vi træner hver tirsdag kl. 19:00 – 20:00 i Hillerød svømmehal.

Uv-rugby: Vi træner hver tirsdag kl. 20:00 – 21:00 i Hillerød svømmehal.

Hvis ovennævnte har fanget din interesse er du meget velkommen til at kontakte os for at høre mere.