UV rugby

UV-rugby er et spændende spil for M/K'er, der godt kan lide at komme i vandet og som kan lide at spille bold

UV-rugby er et boldspil der foregår i svømmehallens dybe ende, hvor man spiller på tværs af bassinet.  Man spiller med en bold på størrelse med en håndbold, som er fyldt med saltvand, i stedet for luft, så den synker til bunds. Det bliver derfor muligt at kunne kaste bolden til hinanden.

UV-rugby har eksisteret i mere end 20 år i Danmark, og derved har Danmark også nogle af de bedste spillere i verden. Spillet er ved at blive mere udbredt i verden, men ellers er det mest et europæisk spil.

UV-rugby hører under Dansk Sportsdykker Forbund, og de fleste spillere er da også dykkere ved siden af. Mange bruger uv-rugby som en vintersport, hvor temperaturen ikke appellerer så meget til dykning her i Danmark.

Søhesten træner hver mandag og torsdag kl. 20:00-22:00 og juniorerne træner hver tirsdag kl. 20:00-21:00. Træningen foregår i Hillerød svømmehal.